
Majsboller
Disse lækre majsboller må I simpelthen prøve. De er rigtig gode også selvom man ikke har cøliaki. Måske er det lidt skørt at kalde dem majsboller, da opskriften indeholder endnu mere rismel end majsmel.
Opskriften kræver lidt tålmodighed, men det er det hele værd. Der er lidt ventetid undervejs og så skal bollerne hæve en time inden de bages. Opskriften giver 12 fine boller. Hvis I ikke spiser dem alle imens de er lune kan majsbollerne godt tåle at komme i fryseren.
Ingredienser:
- 5 dl lunken vand
- 20 g gær/1 pk tørgær
- 1 ½ tsk honning
- 1 tsk salt
- 15 g Fiber Husk
- 2 ½ spsk olie
- ½ dl solsikkekerner
- ½ dl græskarkerner
- 140 g majsmel
- 240 g rismel
Fremgangsmåde:
- Vand og gær røres sammen og trækker fem minutter. Imens kan du finde de andre ingredienser frem.
- Tilsæt honning, salt, olie og Fiber Husk. Lad det stå et par minutter til det gelerer.
- Tilsæt kerner og majsmel. Rør rundt.
- Tilsæt lidt rismel og ælt resten i på bordet. Ikke sikkert du skal bruge 240 g rismel, prøv dig frem. Ælt kun mel i til dejen slipper bordet.
- Form 12 boller og lad dem hæve tildækket i ca. en time.
- Bages ved 200 grader i ca 35-40 minutter.

Bollerne smager super godt friskbagte, lune og med et lag smør.
Mere glutenfri
Jeg har efterhånden fået samlet en del glutenfri opskrifter her på bloggen. Til daglig bager jeg både med og uden gluten. Det gør jeg fordi min storebror har cøliaki og derfor ikke tåler gluten. Der vil derfor løbende komme nye glutenfri opskrifter. I kan finde alle mine glutenfri opskrifter via linket øverst på siden eller ved at klikke her.

Roulade - glutenfri
Du vil muligvis også synes om

Roulade – glutenfri
10. november 2018
100 mus med haler på
27. december 2018
En kommentar
Susanne
Hej Laura-Marie
Tak for at dele dine opskrifter med os andre ??
Jeg har ledt efter en god opskrift på boller og en på fastelavnsboller, så nu kan jeg komme igang og få lidt godt til kaffen og lidt til fryseren.
Hav en god dag
Vh Susanne