
Finskbrød – min mors favorit småkage
Jeg vil starte med at dele opskriften på finskbrød. I dag i en sukker- og glutenfri version – denne småkage smager super godt og skal bages hvert år til jul, hvis I spørger min mor. Hvilken småkage er jeres favorit?
Jeg elsker julen og jeg elsker at bage. Kombinationen af disse to ting giver en masse lækre julekager. Jeg tænker at der er andre der gerne vil igang så jeg starter stille og roligt med at dele mine opskrifter på julesmåkager.
Vidste I at finskbrød slet ikke stammer fra Finland. Det kunne ellers godt lyde sådan på navnet. Man ser opskriften første gang i 1901 i Frøken Jensens kogebog. Måske har Frøken Jensen fundet på navnet efter inspiration fra udlandet og ellers har hun bare haft en god fantasi?
Ingredienser til mine finskbrød:
- 4 dl Rød Finax
- 125 g kartoffelmel
- 1 tsk bagepulver
- 4 tsk vanille
- 125 g margarine
- 1 æg
- 125 g Perfect Fit
Fremgangsmåde:
- Dejen rulles og skæres i passende stykker.
- Stykkerne vendes i æg og hakkede mandler (eller hakkede hasselnødder – nogle vender også i perlesukker, men så er de ikke længere sukkerfri som disse)
- Bages ca. 6-8 min ved 200 grader
Glæder mig til at få kagedåserne fyldt op med julesmåkager. Det er altså så hyggeligt. Hvilken småkage er jeres favorit? Eller har i et særligt ønske om, hvilken opskrift vi skal dele næste gang?

Du vil muligvis også synes om

Chokoladesnitter
2. december 2018
Banankage – let og lækkert
13. februar 2019
En kommentar
Katja
Hvad er fremgangs måden ?
Den kan jeg ikke finde på mælkesnitte