
Chokoladesnitter
I dag er det den 1. søndag i advent og jeg har bagt chokoladesnitter. Jeg har hygget i køkkenet sammen med min kusine og min ene lillesøster. Jeg elsker at bage og det var rigtig hyggeligt at bage sammen med de andre i dag.

Chokoladesnitter er lette at lave og smager rigtig godt. Dejen kan fint laves i forvejen, da den gerne skal stå mindst en halv time på køl inden den rulles ud.
Vi bagte også småkagerne i en glutenfri version og de smagte også godt. Så hvis du har brug for en glutenfri udgave så benytter du blot 300 g rød Finax i stedet for almindelig hvedemel.
Opskriften på chokoladesnitter er, som rigtig mange småkager, utrolig børnevenlig og derfor et perfekt bud på en julesmåkage, der kan laves sammen med børnene.
Chokoladesnitter
Ingredienser:
- 200 g sukker
- 300 g mel
- 1 tsk vanilje
- 1 tsk bagepulver
- 3 spsk kakao
- 200 g kold smør
- 1 æg
Fremgangsmåde:
- De tørre ingredienser blandes i en skål.
- smørret smuldres ned i skålen og blades med de andre ingredienser.
- Dejen samles med ægget.
- Lad dejen hvile mindst 30 min i køleskabet.
- Del dejen i 8 portioner.
- Rul dejen ud i pølser på ca. 30 cm.
- Rul pølserne flade med en kagerulle.
- Bages ca. 10 min ved 175 grader.
- Tag dem ud af ovnen og skær snitterne
- Lad dem køle af
Du vil muligvis også synes om

Skinkesnurrer – perfekte til madpakken
28. april 2020
Banankage – let og lækkert
13. februar 2019