Kransekage – er I klar til nytårsaften?

Kransekage bliver bedst, hvis den når at komme en tur i fryseren inden den skal spises. Så hvis du har planen om at servere hjemmebagt kransekage nytårsaften så er det nu du skal i gang.

kransekage

For at bage den lækre kransekage skal du bruge følgende ingredienser:

  • 1000 g marcipan
  • 400 g flormelis
  • 1½ past. æggehvide (1 bæger)

Fremgangsmåde:

  • Marcipan, flormelis og æggehvide æltes godt sammen. Dejen skal være fast.
  • Rul dejen og skær stykker på 8 cm, 12 cm 16 cm osv. Form stykkerne til ringe.
  • Bages 8-10 min ved 225 grader

Tip:

  • Resterne kan fint bruges til kransekagekonfekt. De bages i ovnen til de er gyldne og kan opbevares i fryseren til en dag du får gæster.

Som tidligere nævnt kan du fint bage kransekagen nu og smide den i fryseren. Kransekagen bliver bedre af en tur på frost. Jeg tager den op d. 31. december om formiddagen og pynter den inden servering. Jeg pynter med glasur og lidt nytårspynt. Det må jo gerne være festlig nytårsaften, selvom den bare står på familiehygge, som her hos os.

Traditioner og lækre sager

Kransekagen har ikke været en fast tradition til champagnen i vores familie, men tror jeg det bliver. Jeg synes det er hyggeligt at bage og så synes jeg kransekagen smager godt. Spiser I kransekage nytårsaften eller har I andre traditioner?

Vil I bage andre lækre kager inden hverdagen atter kalder kan jeg anbefale jer at besøge min samling med lækre opskrifter og ellers kan I jo forberede jer på hverdagen ved at lure på madpakke ideerne.

Husk at det er muligt at følge bloggen på både Facebook og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *