
Flødeboller. En lækker dessert
Flødeboller smager godt, hjemmelavede flødeboller smager fantastisk. Jeg deler i dag tricket til de perfekte og flotteste flødeboller.

Vi har tidligere lavet hjemmelavet flødeboller med et super lækkert resultat. I hvert fald på smagen. Men udseendet har vi aldrig været helt tilfredse med. De første par gange faldt de sammen og de seneste forsøg har det været chokoladen, der har drillet.
Men nu har vi fundet en løsning, der virker og lavet nogle super flotte flødeboller.
Det eneste du skal bruge for at gøre mig kunsten efter er en silikoneform i passende størrelse. Vi brugte en halvkugleform fra Silikomart. Den passer perfekt i størrelsen til en flødebolle samt en udstikker med samme diameter.
Flødebolle opskrift
For at lave de lækre flødeboller skal du bruge;
- ½ dl vand
- 150 g sukker
- 2 bægre past. æggehvider
- En pose chokolade knapper eller andet smeltechokolade.
- 200 g Marcipan
Fremgangsmåde;
- Start med at smelte chokoladen over vandbad. Lad den smelte stille og roligt.
- Pensel chokoladen på siderne af silikoneformen. Lad den tørre og giv et lag mere. Fortsat til du har en skal i passende tykkelse. Pas på den ikke bliver for tynd.
- Lad chokoladen tørre imens du ordner bundene.
- Rul marcipanen ud på bordet. Brug evt. lidt flormelis så det ikke klistrer. Stik bundene ud i passende størrelse.
- Bag bundene 5-10 minutter ved 180 grader. De skal være gyldne.
- Lad bundene køle af imens du rører fyldet.
- Hæld vand og sukker i en gryde og bring det i kog. Lad det koge 2 minutter.
- Æggehviderne piskes let og sukkerlagen tilsættes langsomt i en tynd stråle.
- Fyldet piskes stiv med håndmixeren på middel hastighed. Det tager ca. et kvarter.
- Fyld fyldet ned i silikone formene. Pres det let sammen så du undgår lufthuller. Husk at gøre plads til bunden.
- Placer bunden øverst og luk evt. til med lidt smeltet chokolade.
- Stil flødebollerne på køl en times tid inden du forsigtig vender dem ud af formen.
- Opbevares på køl

Flødebollerne passer perfekt til både eftermiddagskaffen og fødselsdagsbordet og med denne lette opskrift er der ingen undskyldning for ikke at servere flotte flødeboller næste gang du får gæster.
Denne opskrift er glutenfri da bundene laves i ren marcipan.

Banankage - let og lækkert

Fastelavnsmuffins
Du vil muligvis også synes om

Jordbærkage
30. juni 2020
Sund jordbær is – kun 2 ingredienser
27. maj 2020
4 kommentarer
Jane
Har kun en fast muffins form, kan den bruges
Laura Marie
Det tror jeg godt du kan. Selvom det er lidt lettere at trykke på en blød form
Pingback:
Pingback: