Kager

Brombærmuffins

Vi har været ude og plukke brombær og derfor blev jeg nødt til at eksperimentere lidt med nogle brombærmuffins. Jeg har lavet en hel enkel udgave med ingredienser vi altid har stående. Så er det også lettere at bage en portion mere når de næste bær er modne.

Her i sensommeren er det muligt at plukke en masse lækre bær. På en lille gåtur sidste aften fandt vi den fineste brombær busk fyldt med brombær. Rigtig mange brombær. Vi plukkede et par håndfulde af de modne bær og lader resten hænge indtil de er klar … så kan vi jo altid gå forbi og plukke en gang mere.

brombærmuffins

Brombærmuffins ingredienser

  • 2 æg
  • 75 g sukker
  • 2 dl mælk
  • 50 g flydende margarine
  • 250 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 g friske brombær

Fremgangsmåde:

  • Pisk æg og sukker til en luftig masse
  • Tilsæt mælk og margarine under omrøring
  • Rør bagepulveret ud i melet
  • Tilsæt mel og bagepulver under omrøring
  • Vend forsigtigt de friske brombær ned i dejen
  • Fordel i muffinsforme
  • Bages ca. 20 minutter ved 200 grader

Disse lækre brombærmuffins kan både nydes lune, direkte fra ovnen eller kolde dagen efter. De smager godt uanset hvordan du vælger at servere dem.

brombærmuffins

I dag hvor solen skinner og temperaturen nærmer sig de 30 grader er det nok de færreste der har lyst til at stå i køkkenet og bage muffins – men måske jeg i stedet kunne friste med en portion lækker sund is? Tjek lige min opskrift på lækker jordbær is. Den smager fantastisk – og kan let blive vanedannende på en lun dag som denne!

Husk at du kan følge mig på instagram og pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *