Kager

Chokolade muffins

Disse skønne chokolade muffins er blandt mine favoritter når jeg skal bage en kage-to-go. Hvilken kage er din favorit to-go-kage?

Jeg har rigtig mange favoritkager, men når det skal være let, lækkert og praktisk så bager jeg ofte chokolade muffins. De smager super godt, er dejligt bløde indeni og med en lækker sprød skorpe. Og så er det nu engang lettere at dele en portion muffins i stedet for et stykke skærekage. Især i disse tider, hvor de fleste arrangementer foregår udendørs.

Jeg bager gerne efter denne lette opskrift og får ca. 16 muffins ud af en portion. Det kommer lidt an på, hvor meget jeg fylder i formen.

chokolade muffins

Ingredienser til chokolade muffins:

  • 400 g sukker
  • 4 æg
  • 250 hvedemel
  • 4 tsk bagepulver
  • 4 tsk vanille
  • 5 spsk kakao
  • 300 g margarine

Fremgangsmåde:

  • Pisk æg og sukker
  • Tilsæt de tørre ingredienser.
  • Tilsæt margarinen
  • Fordel i muffinsforme

Bages ca. 15-20 min ved 200 grader

Chokolade muffins og andre lækkerier

Skulle du have lyst til noget helt andet end muffins så vil jeg anbefale dig at afprøve min lækre roulade. Den er virkelig lækker og kan fint kombineres med friske bær. Har du i øvrigt set min opskrift på brombærmuffins? De er altså også værd at smage!

Husk at du kan følge mig på instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *